Team Sydhavsøerne henter færøsk landsholdsspiller
Pætur Mikkjalsson er ny mand i den røde TSØ-trøje i den kommende sæson. Foto: Privat
Privat
Lollikkerne har fundet erstatningen for Daniel Astrup, der forlader klubben efter denne sæson.
MARIBO: En stor kleppert erstatter en anden, når denne sæson er spillet til ende i Team Sydhavsøerne.
Forsvarsstyrmand og stregspiller Daniel Astrup er snart fortid i den midtlollandske klub, og det har sendt sportschef Morten Juul på arbejde, i forhold til at finde en fuldgod erstatning.
Det ser ud til at lykkedes i skikkelse af 190 centimeter høje og 108 kilo tunge Pætur Mikkjalsson, der er færøsk landsholdsspiller, og kommer fra den svenske klub Hallby, der ligger nummer 11 i den bedste svenske række.
Han har ligesom de to nuværende Sydhavsspillere Pauli Mittún og Brandur Halgirsson fået sin håndboldopdragelse i H71 i Thorshavn, og han var også med på det færøske landshold, der gjorde en fornem figur ved EM i januar, hvor øboerne blandt spillede uafgjort med Norge.
Han støder til TSØ-truppen efter sommerferien.
- Jeg glæder mig meget til at starte med håndbolden næste sæson i Team Sydhavsøerne, som jeg betragter som en meget ambitiøs klub med et godt træningsmiljø, hvor jeg har gode muligheder for at lægge lag på min udvikling. Team Sydhavsøerne har ligget i toppen af tabellen i flere sæsoner, og jeg ser frem til at bidrage til holdet de næste sæsoner, så Team Sydhavsøerne igen kan ligge til oprykning til ligaen.
Sportschef Morten Juul havde gerne beholdt Daniel Astrup, men når nu det ikke kunne blive sådan, er han glad for, at det er lykkedes at hente endnu en færøsk landsholdsspiller til klubben.
- Vi tilknytter Pætur, da han besidder mange af de kvaliteter, som vi ledte efter i vores søgen efter en god erstatning for Daniel. Pætur er tovejsspiller, med en flot fysik og er stærk i sine afslutninger. Derudover er han, ligesom sine landsmænd i Team Sydhavsøerne træningsvillig og en fyr med en klar plan om at blive en endnu bedre håndboldspiller, end han er nu. Dette harmonerer fint med det vi gerne vil i Team Sydhavsøerne - finde spillere med potentiale til at blive profiler, der kan gøre sig gældende på højere plan, siger Morten Juul.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde