Team Sydhavsøerne henter ny spiller hos konkurrent
Alexander E. Nielsen har pådraget sig en knæskade, som kan være alvorlig. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Alexander E. Nielsen er ude på ubestemt tid grundet en knæskade.
Allan PlenborgAllanPlenborg
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Evigt uheldige Alexander E. Nielsen kommer næppe til at spille håndbold foreløbig, og det har fået Team Sydhavsøernes sportschef, Morten Juul, til at finde en erstatning på højre back.
Det er lykkedes. Frederik Sørensen er ny mand i TSØ-trøjen.
Frederik Sørensen kommer fra FIF, hvor han har spillet det seneste halvandet år. For en lille måned siden gjorde Frederik Sørensen god reklame ved at score fem mål i løbet af det første kvarter, da Team Sydhavsøerne slog FIF 27-23 i 1. divisionsopgøret.
Forinden var Team Sydhavsøerne og Frederik Sørensen i dialog om et fremtidigt samarbejde. Faktisk så langt fremme, at man mundtligt var enige om en tre-årig aftale fra sommeren 2020.
Men Alexander E. Nielsens skade har fået Team Sydhavsøerne til at lave en tillægskontrakt på et halvt år, så han også er til rådighed i den resterende del af indeværende sæson, hvor han skal udfylde pladsen på højre back sammen med Jonas "Zuk" Løkken.
Annonce
23-årige Frederik Sørensen har sin første træningslektion med sine nye holdkammerater på Gunslevholm Idrætsefterskole i eftermiddag.
- Og jeg glæder mig helt vildt. Det bliver fedt at spille for Team Sydhavsøerne, siger den 23-årige venstrehåndsskytte, som roses til skyerne af sin tidligere træner i FIF.
- Frederik er en supergod fyr. Et fysisk pragteksemplar med et kæmpe potentiale. Nu kommer han til et miljø, hvor han bliver presset yderligere. Han vil buldre derudad, så stort til lykke til Team Sydhavsøerne, siger Jimmy Albrechtsen.
Frederik Sørensen er fra Aabybro i Vendsyssel. Han spillede 2. divisionshåndbold i Vesthimmerland, inden han i sommeren 2018 flyttede til København, hvor han begyndte at studere almen erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School på Frederiksberg.
Han bor i Valby - et stenkast fra Hafnia-Hallen, hvor Team Sydhavsøerne træner to gange om ugen og senere skal op på tre ugentlige træningspas.
- Det er super, at jeg ikke skal bruge meget tid på transport for at komme til træning, siger Frederik Sørensen.
Morten Juul begræder Alexander E. Nielsens knæskade, som han pådrog sig efter få minutter i udekampen mod Ajax for et par uger siden.
- Det er fandeme ærgerligt. Alexander havde netop ramt topformen og var kommet sig fuldstændigt efter sin skulderskade, siger Morten Juul.
Alexander Nielsen har netop smidt krykkerne, men erkender at er kan gå en rum tid, inden han atter kan spille håndbold:
- Knæet er fortsat meget hævet. 10. januar skal jeg til en konsultation på sygehuset, og når hævelsen er forsvundet, skal knæet skannes, siger Alexander E. Nielsen.
Frederik Sørensen i sin nye trøje, som han skal bære de næste sæsoner. Foto: PrivatPrivat
Seneste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Vold i Storstrøm Fængsel: Indsat trampet i hovedet
Tine Hansen og Christina Figgé forsøger hver dag at gribe de mest udsatte
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Frede Rasmussen kommer til Nykøbing: Vil tale om livet som LGBT+-person
Mest læste artikler
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Lang kø til åbning af butik
Campingplads ved vandet til salg