TEAM SYDHAVSØERNE KVÆRNER OTTERUP
Keeper Oliver Larsen stod fremragende mod Otterup. Foto: Thomas Lærke Jensen
Thomas
Hurtigt og effektiv punkterede Team Sydhavsøerne al spænding og vandt stensikkert.
OTTERUP, FOLKETIDENDE: Team Sydhavsøerne fortsætter stimen af ubesejrede kampe i 1. division.
Fredag aften gik det ud over bundholdet, der var chanceløse mod lollikkerne, der sad på kampen fra start til slut og vandt 27-21.
Uden den lyskenskadede Brandur Halgirsson, der desværre er ude i resten af sæsonen, skulle Team Sydhavsøerne møblere en smule om i det midterste forsvar, hvor Daniel Astrup fik en langt større rolle, og den løste han til topkarakter, da Otterup kun formåede at score et sølle mål i de første 16 minutter.
Samtidig havde Team Sydhavsøerne scoret otte gange og sat sig bundsolidt på opgøret med føring på 8-1.
Op mod pausen fik værterne lidt bedre fat, da de gik over i syv mod seksspil og fik reduceret til 8-12, samtidig med at Nicklas Bjerre Petersen i halvlegens sidste sekund fik en udvisning for at skyde Otterups keeper i ansigtet.
Men Otterups forsøg på at nå op faldt helt til jorden, da Team Sydhavsøerne scorede anden halvlegs første seks mål og bragte sig foran med 18-8.
Derfra blev det aldrig nogensinde spændende og i det sidste kvarter kunne træner Nick Szwiec spare nogle af de bærende kræfter og køre en sikker sejr hjem, der fastholder Team Sydhavsøerne på andenpladsen i 1. division inden de tre sidste spillerunder.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker