TEAM SYDHAVSØERNE PULVERISERER TØNDER
Alexander Nielsen og Team Sydhavsøerne havde ingen problemer med at besejre Tønder. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Der var klasseforskel lørdag eftermiddag, da Team Sydhavsøerne sendte Tønder hjem til grænselandet med stort nederlag.
MARIBO: Det var oprejsningens time for Team Sydhavsøerne efter det ærgerlige nederlag til Grindsted sidste lørdag, da Tønder fik ørerne i maskinen i Lollands Bank Arena i Maribo i mændenes 1. division i håndbold.
Der var på intet tidspunkt tvivl om udfaldet selvom værterne måtte undvære de skadede Brandur Halgirsson og Rasmus Larsen. Førstnævnte vrikkede om på foden til torsdagstræningen, mens Rasmus Larsen har en lægskade.
De øvrige tog blot over og med en velspillende Oliver Larsen i målet blev der lagt afstand fra start. 4-1, 6-3 og 10-5 lød stillingen på frem mod pausen hvor føringen bare blev udbygget yderligere.
15-8 var den meget betryggende pauseføring og den kom aldrig nogensinde i fare, for efter ganske få minutter af anden halvleg stod der 21-9 på måltavlen.
Nicolaj Jørgensen drev igen spillet frem og det resulterede i en mandsopdækning fra starten af anden halvleg, men det blev ingen succes for sønderjyderne, der fortsat inkasserede mål på samlebånd.
Begge trænere indså hurtigt at de to point for længst havde fundet deres ejermand og de skiftede flittigt ud i det sidste kvarter, hvor Tønder kom en smule tilbage, men aldrig tættere på end ti mål.
Slutfacit lød 32-19 og det var ikke et mål for stort for Team Sydhavsøerne, der med sejren tilbageerobrer fjerdepladsen i 1. division. Der resterer en enkelt kamp inden julepausen på lørdag på udebane mod Odder.
Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker