Team Sydhavsøerne styrker organisationen
Fodboldmand skal generere flere penge til Sydhavsøerne.
Der skal skaffes flere og flere midler for at fastholde positionen i dansk herrehåndbold erkender Team Sydhavsøerne. Derfor styrkes organisationen med en salgs- og marketingkoordinator. Manden har Team Sydhavsøerne fundet i fodboldens verden.
Bjarne Schultz, formand for Nørre Alslev Boldklub og en dybt respekteret fodboldleder, bliver fremover håndboldmand.
- Det er et udfordrende job, som jeg glæder mig til at gå i gang med, fortæller Bjarne Schultz.
48-årige Bjarne Schultz stod uden job som følge af en arbejdsskade for snart halvandet år siden. Efterfølgende har han været igennem to opererationer i ryggen, men jobbet ved brandvæsenet kunne han ikke beholde endsige bestride grundet ryggen. Men jobbet som salgs- og marketingkoordinator er lige noget for Bjarne Schultz, som går ind til opgaven i Team Sydhavsøerne spækket med ideer.
- Vi har oprustet på og uden for banen. Derfor er budgettet lidt større den kommende sæson og af samme grund skal vi finde flere penge. Dette er baggrunden for, at vi har ansat Bjarne Schultz, som vi mener er den helt rette mand til jobbet, siger direktør Anders Henriksen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde