Team Sydhavsøerne tabte til Tønders målmand
Morten Damgaard kæmpede flot i sin sidste hjemmekamp for Team Sydhavsøerne. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Sønderjyderne vandt 29-28 og er videre til sidste playoff-runde om oprykning til Håndboldligaen.
MARIBO Der bliver ikke nogen tredje og afgørende playoffkamp på søndag.
Det sørgrede Tønders keeper Christian Trans for med et utal af store redninger.
Gæsterne fulgte dermed op på sejren hjemme i Tønder Skærtorsdag, hvor de vandt 28-25.
Team Sydhavsøerne kunne slet ikke få hul på Tønder-keeperen, og da Nicolai Neupart ikke formåede at komme op på samme høje niveau i den modsatte ende, kunne Tønder uden at spille specielt prangende vinde med 29-28.
Det var især i første halvleg at Christian Trans i perioder lukkede fuldstændig af, og selvom Team Sydhavsøerne kæmpede for at nå op lykkedes det ikke.
12-5 og 13-8 blev vekslet til 13-10, hvor Martin Vilstrup brændte et straffekast, og så løb Tønder afsted igen til 16-10 og 17-12 ved pausen.
Den føring blev vekslet til en 21-13-føring, og det lignede en sikker Tønder-sejr.
I slutfasen tog en vis herre dog ved hjemmeholdet og via helbanepres og pågående angrebspil fik Team Sydhavsøerne hentet Tønder, og fik sågar udlignet til 28-28, men sekunder rindede ud, og så kunne Hans Martin Asmussen afgøre kampen til slutfacit 29-28.
Dermed er sæsonen næsten forbi for Team Sydhavsøerne, der nu har en enkelt pokalkamp mod FIF tilbage den 6. maj.
Det var samtidig den sidste kamp i Maribohallen for Morten Damgaard og Martin Vilstrup, der forlader Team Sydhavsøerne efter denne sæson.
Læs alt om kampen i Folketidendes sportstillæg tirsdag.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker