Team Sydhavsøerne tabte: - Vi brænder alt for meget
Team Sydhavsøernes træner Klavs Bruun Jørgensen kunne se sit hold brænde alt for mange chancer mod HØJ. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
For mange åbne muligheder blev spildt mod HØJ Elite, der vandt en sikker sejr over Team Sydhavsøerne.
MARIBO: Team Sydhavsøerne tabte for første gang i denne sæson hjemme i Lollands Bank Arena, da topholdet fra HØJ Elite kunne tage fra Maribo med en sejr på 31-25.
Det huede naturligvis ikke træner Klavs Bruun Jørgensen.
- Vi brænder alt for meget, og gør os ikke umage nok i vores afslutninger. Det går ikke mod så stærkt et hold som HØJ og det irriterer mig selvfølgelig, for i perioder spiller vi rigtig godt, og kommer til gode muligheder, lød det fra Klavs Bruun Jørgensen, der ganske vist ærgrede sig, men skuffelsen var til at overse.
- Vi har nogle perioder i kampen, hvor vi ikke får scoret og det straffer de bare. Da de kommer foran 23-14 i starten af anden halvleg skal vi jo tro på mirakler, for at komme tilbage. Men HØJ er bare dygtige og jeg anser dem for det bedste hold i rækken, så det er ingen katastrofe at tabe til dem, sagde træner Klavs Bruun Jørgensen efter kampen.
HØJ tabte to gange til Team Sydhavsøerne i sidste sæson, men det kommer ikke til at ske i denne sæson. Træner Jesper Fredin var tilfreds.
- Det er noget af det bedste vi har leveret i denne sæson. Team Sydhavsøerne kommer som skudt ud af en kanon i starten, men jeg havde på fornemmelsen, at kunne vi stå i mod det, så ville vi også få perioder, hvor vi sad på kampen, og det viste sig at holde stik og så jeg selvfølgelig glad for, at være begunstiget af det bedste målmandspar i rækken, sagde HØJ-træneren.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub