Team Sydhavsøerne tæt på stor nedtur
Kasper Olsen blev igen topscorer med 10 scoringer. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Skuffede stort mod bundhold
MARIBO Vendsyssel er bare ikke Team Sydhavsøernes kop the,
De nordjyske oprykkere voldte igen Team Sydhavsøerne store problemer, og med nød og næppe fik hjemmeholdet det ene point i hus, da kampen sluttede uafgjort 31-31 foran den tilskuerløse Maribo-Hal.
Det var dog særdeles tæt på at Team Sydhavsøerne kunne have jublet over en ufortjent etmålssejr, da Kasper Olsen bragte sit hold foran for første gang efter pausen i det sidste minut til stillingen 31-30.
Men gæsterne fik tilspillet sig et straffekast tre sekunder før tid, som Casper Holmen sikkert udnyttede til slutfacit.
Vendsyssel startede kampen i offensivt 3-3-forsvar og det kunne værterne slet ikke finde ud af.
Træner Ian Marko Fog reagerede og spillede med en ekstra markspiller, men det fungerede heller ikke, da man brændte alt for meget på keeper Marcus Raakjær, der var sikkerheden selv på lange udkast i tomt mål.
Hele seks gange scorede keeperen i det tomme net og ni gange i alt inkasserede Team Sydhavsøerne mål uden målmanden nåede ned i kassen.
Gæsterne, der endda manglede deres topscorer Sebastian Andersen, formåede hele tiden at stresse Team Sydhavsøerne med deres spil på kanten af en passiv kendelse, men de var dygtige til at få bolden i mål på vigtige tidspunkter.
Team Sydhavsøerne kom foran 12-11 lige før pausen, men faldt så fra igen, og anden halvleg blev en lang kamp for at finde på noget der virkede.
Det lykkedes først i de sidste minutter, men Vendsyssel var smarte og tog et enkelt point med hjem. De har nu fire point på kontoen. De tre er kommet mod Team Sydhavsøerne.
Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker