Team Sydhavsøerne tilbage på sporet
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Satte Skive til vægs med 32-28
MARIBO Team Sydhavsøerne leverede fredag aften en fornem indsats, da de sendte 1. divisions nummer to Skive hjem med et nederlag. 32-28 vandt Team Sydhavsøerne, der igen havde 1. divisions måske største profil Kristian Lund Vukman med, og det kunne ses.
Hans skulderproblemer var overvundet og han plaffede løs, samtidig med at det løftede de øvrige op på et højt niveau.
Skive var dog bestemt ikke uefne og fik flere gange skabt spænding om resultatet i slutfasen, hvor de kom op på 28-26 og 29-27 inden Team Sydhavsøerne lukkede kampen med to scoringer i træk af Andreas Stryger, der også var velspillende.
I første halvleg fik hjemmeholdet skabt et hul på 13-8, men en timeout bragte Skive på fode igen og med tre mål i træk var stillingen kun 13-11.
Den afstand blev der ikke ændret på op mod pausen, hvor Team Sydhavsøerne på trods af en føring på 16-12 måtte nøjes med en pauseføring på 17-15.
Gæsterne scorede anden halvlegs første mål, men så fik hjemmeholdet igen en gylden periode, hvor Kristian Lund Vukman viste formatet og ændrede stillingen 22-17 og 25-19.
Skive gav dog ikke op og især Lasse Rask Hansen på højre back var giftig, men brændte også i et par afgørende situationer, hvor Skive kunne have kommet helt tæt på.
Det lignede en gyserafslutning, men et par dyre Skivefejl gav Team Sydhavsøerne bolden, og så var kampen afgjort.
Læs alt om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker