Team Sydhavsøerne vandt sikkert

Foto: Anders Knudsen

Forsvarede førstepladsen i 1. division med en hjemmesejr over Vendsyssel.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO Team Sydhavsøerne vandt den fjerde sejr på stribe, da de her til eftermiddag slog nordjyske Vendsyssel med 29-22.

Hjemmeholdet var klart bedst i opgøret og trak fra midtvejs i første halvleg til en føring på 14-8.

Det smuldrede dog lidt op mod pausen, hvor Vendsyssel med fire mål i træk igen fik bragt spænding ind i kampen.

Kort efter pausen blev det også 16-15 inden Team Sydhavsøerne med fire mål i træk gjorde det til 20-15.

Den føring kom sidenhen aldrig i fare og lollikkerne kunne i de sidste minutter køre en sikker sejr hjem.

Nicolaj Jørgensen blev topscorer med ni scoringer.

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.