Team Sydhavsøerne vil fastholde talenterne

Foto: Ingrid Riis. Arkivfoto

Offentliggjort Sidst opdateret

Et nyt projekt fra Team Sydhavsøerne får nu en økonomisk håndsrækning fra Lolland Kommune. Projektet hedder Talentfabrikken, og planen er at udvikle et koncept, der kan sikre, at unge talenter har lyst til at blive og udvikle sig på Lolland.

Til at komme på fode har projektet fået tilsagn om støtte på 100.000 kroner til driftstilskud. Yderligere tilskud i forbindelse med branding, halleje og andre omkostninger tages op i forbindelse med den kommende budgetlægning.

Udover projektstøtten får Team Sydhavsøerne et såkaldt elitetilskud fra kommunens vækst- og interessevaretagelsespulje på 50.000 kroner frem til og med 2013.