Team Sydhavsøerne vinder drama i Grindsted
Foto: René Lind Gammelmark
René Lind Gammelmark
Spillede sig op på andenpladsen i 1. division efter sejr over direkte konkurrent.
GRINDSTED, FOLKETIDENDE Der var dramatik for alle pengene, da Team Sydhavsøerne leverede en toppræstation i udekampen mod Grindsted og vandt 32-27.
Opgøret, der var en direkte kamp om andenpladsen i 1. division, var en hæsblæsende affære foran et medlevende publikum, der bakkede hjemmeholdet fornemt op, men det var gæsterne, der løb med de to point.
Første halvleg startede jævnbyrdigt, men midtvejs fik Team Sydhavsøerne fat i forsvaret og øgede til 9-6.
Et par brændte afslutninger betød dog at Grindsted kom tilbage, og kom foran 11-10 inden Team Sydhavsøerne fandt sig selv og gik til pause foran med to scoringer.
I pausen blev Nicolaj Neupart skiftet ind i TSØ-målet og med et par redninger sørgrede han for, at gæsterne kunne trække fra til en firemålsføring ved 21-17 og længere fremme stod der 25-20 på måltavlen.
Det til trods for at Nicklas Bjerre Petersen allerede fire minutter efter pausen fik direkte rødt kort for en tackling på Bjarke Nybo Jørgensen.
Sidstnævnte var hjemmeholdets store spiller, og det var ene og alene hans skyld at Grindsted fortsat var med i kampen, og fik reduceret til 23-25 med ti minutter igen.
Team Sydhavsøerne havde problemer i angrebet i periode af den hektiske slutfase, men da Daniel Sørensen gjorde det til 29-26 fra en meget spids vinkel havde Grindsted pludselig travlt. Måske også for travlt, for de formåede aldrig at skabe højspænding i slutfasen, hvor lollikkerne bundrutineret kørte sejren hjem.
En sejr der sender Team Sydhavsøerne op på andenpladsen i 1. division med fire kampe tilbage.
Læs meget mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde