Team Tvis-herrer slår Aalborg i egen hule
Foto: Scanpix / Morten Stricker /Scanpix
Scanpix / Morten Stricker /Scanpix
Hjemmepublikum i Gråkjær Arena i Holstebro havde ikke meget at glæde sig over tidligt på aftenen, da Team Tvis Holstebros håndboldkvinder tabte en ensidig affære med 30-37 til Viborg HK.
Men senere samme aften vandt Team Tvis-herrerne en flot sejr på 31-23 over Aalborg Håndbold, som vandt det danske mesterskab i sidste sæson.
Med sejren fik Team Tvis rettet lidt op på en ustabil sæsonstart, der havde budt på to nederlag og en uafgjort kamp i de første seks kampe.
Team Tvis har nu ni point efter syv kampe, og holdet overhaler dermed netop Aalborg Håndbold, som har otte point efter syv kampe.
Efter en solid første halvleg var Team Tvis Holstebro foran med hele 16-10 ved pausen, og selv om det blev mere jævnbyrdigt i anden halvleg, så var nordjyderne aldrig tæt på sejren.
Aalborg Håndbold forsøgte ellers desperat at komme tilbage i slutfasen, men der blev brændt for mange oplagte scoringsmuligheder.
Team Tvis-backen Michael Damgaard havde til gengæld mere held med afslutningerne i den anden ende, og han lavede flere vigtige scoringer i de sidste minutter af kampen.
Tidligere onsdag vandt sidste sæsons store overraskelse, Mors-Thy, med 32-24 på udebane over bundholdet TMS Ringsted, som fortsat er uden en sejr i ligaen. Mors-Thy har fire point efter syv kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker