Team Tvis Holstebro appellerer Final4-karantæne
Håndboldklubben Team Tvis Holstebro har besluttet at appellere den karantæne på en spilledag, som klubbens venstre back Michael Damgaard er blevet idømt af det europæiske håndboldforbund (EHF).
Karantænen holder Team Tvis-profilen ude af lørdagens semifinale mod Nantes ved Final4-stævnet i EHF Cuppen i den franske by.
- Vi har sendt en officiel appel, siger direktør i Team Tvis Holstebro, Jacob Jørgensen, til Ritzau.
Karantænen er sendt til EHF's appelinstans, EHF Court of Appeal.
Michael Damgaard fik et rødt kort i EHF Cup-kvartfinalen mod KIF Kolding København.
Kampen blev spillet den 28. april, og Team Tvis Holstebro undrer sig over, hvorfor EHF var så lang tid om at udstede en karantæne.
- Det er træls, at man skal bruge to en halv uge på at nå frem til en afgørelse om, at han ikke skal være med. Det mener vi, at man måske godt kunne have gjort hurtigere.
- Det har ikke givet os de optimale forberedelser, siger Jacob Jørgensen.
Det koster Team Tvis Holstebro 1000 euro, cirka 7450 kroner, at indsende en appel.
Den vestjyske håndboldklub har dog ingen garanti for, at EHF kan nå at behandle appellen, inden klubben skal indgive holdkortet til lørdagens kamp i Nantes.
- Nej, ingen har kunnet svare på, hvor lang tid det vil tage. Men de har lovet at se, om de kan nå at gøre det inden lørdag klokken 10, hvor vi skal aflevere kamprapporten til kampen, der spilles lørdag eftermiddag.
- Derfor skal vi have svaret inden lørdag klokken 10, hvis vi skal bruge det til noget, siger Jacob Jørgensen.
Finalen ved Final 4-stævnet spilles søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde