Team Tvis Holstebro siger farvel til målmandsprofil
Af økonomiske årsager må Team Tvis Holstebro skille sig af med målmand Rasmus Lind.
Målmandsprofilen Rasmus Lind skal finde sig en ny klub efter denne sæson.
Team Tvis Holstebro skriver torsdag i en pressemeddelelse, at Lind ikke får sin kontrakt forlænget.
- Vi er kede af at måtte sige farvel til Rasmus, der både er en ægte klubmand og en lokal dreng, men vi har måttet kigge på økonomien omkring herreholdet i næste sæson og finde en anden løsning, siger Jørgen Hansen, bestyrelsesmedlem i klubben.
Den 31-årige keeper har været i klubben i 13 år og kigger frem mod afskeden med en vis vemod.
- Det er klart, at jeg er skuffet, for jeg ville meget gerne være fortsat i TTH. Omvendt kender og anerkender jeg klubbens situation, og jeg ved jo også godt, at eventyr ikke altid varer ved.
- Jeg har været i klubben, siden jeg var 18 og været med på hele turen, hvilket jeg er taknemmelig for, og skal jeg nå noget andet i min håndboldkarriere, så er det vel også ved at være sidste udkald, lyder det fra Rasmus Lind.
Han kan se frem til at slutte Tvis-karrieren med et slutspil. Klubben ligger nummer fire i herrernes håndboldliga.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie