Team Tvis Holstebro vinder EHF Cuppen
Foto: Morten Stricker /Scanpix
Morten Stricker /Scanpix
Team Tvis Holstebros håndboldkvinder vandt overraskende EHF Cup-finalen mod franske Metz, selvom danskerne for en uge siden tabte 31-35 på hjemmebane i den første finalekamp.
Men søndag aften sejrede danskerne med 33-28 på udebane i returopgøret og sikrede dermed den første europæiske titel til klubben nogensinde.
Team Tvis-spillerne var foran 15-14 ved pausen, og det gav åbenbart de danske gæster så meget håb og værterne så mange nerver, at anden halvleg udviklede sig til et stort drama.
Seks minutter inde i anden halvleg af returkampen var Team Tvis Holstebro foran 20-15 og var på det tidspunkt altså samlet foran.
De franske værter havde især svært ved at håndtere playmaker Kristina "Mulle" Kristiansen, som scorede mange mål og fordelte boldene godt til holdkammeraterne. Det var også Mulle, der scorede til 33-27 kort før tid på et straffekast.
For Team Tvis Holstebro var der tale om den anden deltagelse i en EHF Cup-finale på tre år. Tilbage i 2011 blev det til et samlet finalenederlag til ligakonkurrenten fra FCM Håndbold. Denne gang fik Team Tvis-spillerne altså taget revanche.
Sejren var sikkert ekstra sød for Team Tvis-træner Niels Agesen, der fire timer inden kampstart i Frankrig blev far for anden gang. Bedre barselsgave kunne han næppe få.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned