Team Tvis-kvinder er en sejr fra Champions League
Foto: Mircea Rosca /Scanpix
Mircea Rosca/ Scanpix /Scanpix
Cifrene lyver ikke. De hollandske håndboldmestre fra Sercodak Dalfsen var ikke noget ligeværdigt match for Team Tvis Holstebro.
Danskerne vandt med 38-30 efter føring på 21-14 ved pausen. Kvinderne fra Team Tvis Holstebro var aldrig presset.
Alligevel sad man med en fornemmelse af, at Team Tvis skal gøre det bedre, hvis holdet søndag skal sikre sig den ene billet til Champions League, som er på spil i Rumænien.
Hollænderne havde - trods begrænsede evner - alt for let ved at score hos danskerne.
Samtidig spillede hollænderne ikke nær så fysisk hårdt som de rumænere, Team Tvis Holstebro skal møde søndag.
Team Tvis Holstebro møder nemlig Viborg HK's besejrere - de rumænske værter fra Baia Mare - i finalen. Rumænerne besejrede Viborg med et enkelt mål. Sejrsmålet scorede Baia Mare fem sekunder før tid.
Vinderen af søndagens finale går ind i en Champions League-pulje med de forsvarende Champions League-vindere Györi Audi Eto fra Ungarn, Thüringer HC fra Tyskland og østrigske Hypo Niederösterreich.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie