Team Tvis ødelægger GOG's tribunefest med storsejr
GOG fejrede indvielsen af en ny tribune ved at blive kørt over af Team Tvis Holstebro på hjemmebane.
Der var lagt op til fynsk fest torsdag aften i GOG Arena i Gudme, da GOG Håndbold indviede en ny tribune til kampen mod Team Tvis Holstebro i herrernes håndboldliga.
Desværre opførte gæsterne sig ikke særligt pænt, for træner Klavs Bruun Jørgensens mandskab drog hjem til Vestjylland med en sikker sejr på 26-18.
Team Tvis Holstebro førte 14-9 ved pausen i kampen, hvor der var klasseforskel mellem de to hold, der begge er kommet halvskidt fra start i ligaen.
Det var svært for det gæstende mandskab at undgå at vinde kampen, for GOG-spillerne forærede nærmest sejren væk med en grotesk serie af tekniske fejl.
Rasmus Lind stod desuden virkelig godt i Team Tvis-målet.
I anden halvleg satte GOG den 40-årige Søren Haagen på mål, da kampen for længst var tabt.
Foran 21-11 tillod Team Tvis Holstebro sig den flothed at holde scoringspause i mere end 10 minutter, så GOG fik reduceret tre gange foran de 1627 tilskuere.
Til slut trak gæsterne igen fra.
Team Tvis Holstebro har seks point for seks kampe, mens GOG Håndbold har fire point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned