Team Tvis slæber sig videre til EHF-kvartfinale
Team Tvis Holstebro måtte kæmpe hårdt for det mod polske Wisla Plock, men det lykkedes søndag danskerne at spille sig videre til kvartfinalerne i EHF Cuppen.
Efter en spændende forestilling i Holstebro vandt Team Tvis med 27-26 over polakkerne og sikrede sig samtidig førstepladsen i gruppe C.
De danske værter fik en fremragende start på opgøret og slog tidligt i kampen et hul på tre mål til polakkerne, der alligevel fik rejst sig og kunne gå til pause foran 13-12.
Rasmus Lind i Team Tvis-målet fik lavet flere gode redninger i starten af anden halvleg og var medvirkende til, at vestjyderne atter tog føringen.
Kampen lå længe og vippede, men med 11 minutter tilbage af kampen bragte højrefløjen Magnus Bramming Team Tvis foran med 21-20.
Bramming øgede selv til 23-20 på et straffekast, og så lignede det efterhånden en dansk håndboldfest, da Wisla Plock samtidig måtte spille to minutter i undertal.
Det endte alligevel med en nervøs dansk afslutning, da Plock-spillerne - en mand i undertal - fik reduceret til 25-26 med et minut tilbage på uret.
Stregspilleren Søren Hansen øgede til 27-25, inden gæsterne til sidst fik et trøstmål.
KIF Kolding København er ligesom Team Tvis Holstebro klar til kvartfinalerne. KIF er videre som nummer to fra gruppe B.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker