Team Tvis-træner efter triumf: Vi har flyttet os meget
Foto: Morten Stricker/ Scanpix /Scanpix
Morten Stricker/ Scanpix /Scanpix
Håndboldkvinderne fra Team Tvis Holstebro vandt søndag klubbens første europæiske titel med 33-28-udesejren over Metz.
Træner Niels Agesen er mere end stolt over sit hold.
- Når man ser på vores sæson som sådan, hvor vi har spillet os i DM-finalen og besejret både Tertnes, Lada og FCM i EHF Cuppen, så er sejren måske ikke så overraskende.
- Men hvis man ser på, hvor TTH's damehold var for fem år siden, så er det svært at tro på, at det her er virkelighed. Vi har flyttet os så meget, at det trodser enhver beskrivelse, siger Agesen til klubbens hjemmeside.
Team Tvis Holstebro gik ellers ind til søndagens returkamp bagud 31-35 fra den første finalekamp i Danmark.
- Det er vanvittigt stort det her. Og så vildt sejt af tøserne. I pausen i omklædningsrummet sad de og råbte, at vi bare skulle fortsætte, for Metz var trætte.
- Jeg tænkte, at det var vi nok også, men det så bestemt ikke sådan ud, og vi var helt klart mindst trætte i de sidste 30 minutter, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned