Teenageback sender Arsenal videre i FA Cuppen
Bukayo Saka (nummer 77) blev helten for Arsenal, da han scorede og leverede en assist. Foto: David Klein/Reuters
David Klein/Reuters
Den 18-årige venstreback Bukayo Saka sørgede for mål og assist, da Arsenal slog Bournemouth i FA Cuppen.
Arsenal er klar til femte runde i FA Cuppen. Det står klart, efter at London-klubben mandag aften vandt udekampen mod Bournemouth i fjerde runde.
To scoringer i første halvleg skabte fundamentet til sejren på 2-1 over Premier League-bundholdet.
Bournemouth havde danske Philip Billing på bænken, og her blev han siddende i hele opgøret.
Arsenal stillede med flere unge talenter og reserver, men manager Mikel Artetas opstilling rakte dog til en sejr.
Allerede efter fire minutters spil bragte Arsenal sig på vinderkurs, og det unge blod stod bag. Efter et mønsterangreb havnede bolden i feltet hos den 18-årige venstreback Bukayo Saka, der resolut hamrede bolden ind højt i målet.
Efter 25 minutter var Saka igen på spil. Denne gang lagde han bolden på tværs af feltet og leverede assisten til den 20-årige angriber Edward Nketiah, der nemt og sikkert scorede til 2-0.
Derfra så Arsenal ud til at kontrollere sejren hjem uden de store dikkedarer. Men i tillægstiden fik hjemmeholdet skabt en smule spænding med Sam Surridges reducering.
Tillægstiden rundede ti minutter, men Bournemouth nåede ikke at score målet, der kunne have sørget for omkamp.
Umiddelbart inden kampen blev der afviklet lodtrækning til femte runde, der er lig med ottendedelsfinaler. Her skal Arsenal på udebane møde Portsmouth fra den tredjebedste række.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker