Teenager sender igen Venus Williams ud af en grand slam
Coco Gauff siger tak for kampen til Venus Williams, som tabte kampen i to sæt til den 24 år yngre amerikanske modstander. Foto: Issei Kato/Reuters
Issei Kato/Reuters
Venus Williams tabte for anden gang på et halvt år til 15-årige Coco Gauff ved en grand slam-turnering.
På sine ældre tennisdage har Venus Williams fundet en noget yngre ond ånd.
Den blot 15-årige amerikaner Coco Gauff slog mandag 39-årige Venus Williams ud i første runde af grand slam-turneringen Australian Open.
Gauff vandt kampen med cifrene 7-6, 6-3 efter en time og 40 minutters spil.
I sommeren 2019 sendte Gauff sin 24 år ældre modstander ud i første runde af Wimbledon.
Så det er anden gang på lidt over et halvt år, at Gauff banker veteranen i første runde af en grand slam-turnering.
- Det var virkelig svært, hun spillede virkelig godt. Jeg var meget nervøs for dagens kamp, siger Gauff ifølge AFP.
- Jeg var lidt chokeret, og jeg er sikker på, at alle var chokerede, da de så lodtrækningen. Men jeg er glad for, at jeg var i stand til at komme igennem det, siger Gauff.
I første sæt reddede Venus Williams tre sætbolde og tvang kampen ud i tiebreak, men her var teenageren stærkest og kom foran med 1-0 i sæt.
I andet sæt fortsatte Gauff, der er nummer 67 i verden, med at imponere og snuppede sejren i to sæt over den tidligere verdensetter, der lige nu er nummer 55 i verden.
Venus Williams har vundet syv grand slam-turneringer i karrieren.
Venus Williams har to gange været i finalen i Australian Open - i 2003 og senest i 2017, hvor hun blev besejret af storesøster Serena Williams.
I 2003 var Gauff ikke født endnu.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker