Teenager vinder gymnastikguld i verdensstjernens fravær
Amerikanske Sunisa Lee tog guldet i mangekamp torsdag. Foto: Kim Price/Ritzau Scanpix
Kim Price/Ritzau Scanpix
Sunisa Lee sikrede amerikansk guld i gymnastikdisciplinen mangekamp efter Simone Biles' afbud.
Gymnastikstjernen Simone Biles besluttede sig onsdag at trække sig fra OL-disciplinen mangekamp, men USA tog alligevel guldmedaljen med hjem torsdag.
18-årige Sunisa Lee greb muligheden og henviste brasilianske Rebeca Andrade til andenpladsen, mens russiske Angelina Melnikova snuppede bronze.
- De seneste to år med corona har været vanvittige. Undervejs har jeg haft lyst til at stoppe, så det er helt vildt at stå her nu med en guldmedalje, siger den unge amerikaner ifølge AFP.
Sunisa Lee er debutant ved OL og har allerede nu vundet to medaljer. Hun var således også med på det amerikanske hold, der vandt sølv tirsdag.
Det er femte gang i streg, en amerikaner løber med guldet i mangekamp.
Under normale omstændigheder ville Sunisa Lee ikke være favorit til guldet i mangekamp. Det ville derimod Simone Biles, som er den helt store stjerne på gymnastikscenen.
Amerikaneren har været genstand for nogle af OL's mest markante historier, efter hun tirsdag trak sig fra holdkonkurrencen og siden torsdagens mangekamp.
Simone Biles har trukket sig for at passe på sit mentale helbred, har hun fortalt.
Amerikaneren leverede en efter egne standarder dårlig præstation i den første disciplin i holdkonkurrencen, spring over hest, og så ville hun ikke mere.
Hun overlod det derfor til sine holdkammerater at hente en sølvmedalje.
- Efter den præstation, jeg leverede, ønskede jeg ikke at fortsætte, lød det.
Søndag, mandag og tirsdag venter flere gymnastikkonkurrencer, og dem har Simone Biles endnu ikke trukket sig fra.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker