Teknisk fejl starter brand i Saudi-Arabiens VM-fly
Saudi-Arabiens målmand Abdullah Al-Mayouf får ikke reddet bolden fra Rusland. Saudiaraberne tabte 0-5 til russerne i VM-åbningskampen. Foto: Juan Mabromata/Ritzau Scanpix
Juan Mabromata/Ritzau Scanpix
Saudi-Arabiens fodboldlandshold landede sikkert i den russiske by Rostov efter en motorbrand i spillernes fly.
Det kunne have udviklet sig til endnu en katastrofe for Saudi-Arabien efter holdets 0-5-nederlag i åbningskampen mod de russiske værter under VM. Men så galt skulle det heldigvis ikke gå.
På vej til byen Rostov mandag opstod der brand i en af motorerne på landsholdets fly.
På sociale medier deles videoer og billeder, hvor man kan se, at der står flammer ud fra den ene vinge på Russian Airlines Airbus-flyet, mens det er i luften.
Senere mandag oplyste Det Saudiarabiske Fodboldforbund dog, at holdet var landet sikkert i Rostov efter det, som bliver beskrevet som en "mindre teknisk fejl".
- Alle de saudiarabiske landsholdsspillere er i sikkerhed, oplyser forbundet på Twitter.
Ingen kom til skade under hændelsen, og flere af de saudiarabiske spillere tog sågar videoer og billeder af sig, da de gik ud af flyet.
Det er ventet, at Saudi-Arabien igen må gå hjem med nul point, når de på torsdag møder verdensranglistens nummer 14, Uruguay.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde