Nye teknologiske hjælpemidler bliver udnyttet snart sagt i alle brancher, således også i fodboldbranchen. Her er nogle af de teknologier, der har vundet indpas i fodboldsporten.
* Tracking: Fodboldspillere bliver fulgt nøje, når de træner og spiller kamp. Ved hjælp af en vest, som spillerne bærer, kan man registrere kroppens bevægelse, fart, puls og flere andre ting. Det benyttes blandt andet til at vurdere spillernes fysiske forfatning og tracke spillernes placering på banen.
* VAR: Video Assistant Referee er den måske mest omdiskuterede udnyttelse af teknologi i fodbold. Dommerne får mulighed for at se video af bestemte kampafgørende sekvenser og kan med hjælp fra slowmotion og nærbilleder træffe en afgørelse. Foruden kampdommeren er en VAR-dommer tilknyttet, ligesom flere videokyndige folk sidder VAR-dommeren bi i VAR-rummet.
* Mållinjeteknologi: En række kameraer overvåger, om bolden har krydset mållinjen. Teknologien kan på den måde hjælpe dommeren til at bestemme, om bolden har været i mål eller ej. Dommeren får besked via et ur, som bæres på armen.
* Semiautomatisk offside: Specialiserede kameraer er i stand til at afkode flere forskellige kropspunkter på spillerne, og hvis en spiller befinder sig i en offsideposition, aktiverer systemet i VAR-rummet en alarm, som kan hjælpe dommerne med at træffe beslutninger hurtigere.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde