Ten Hag om Højlund: Han er en rigtig frontangriber
Rasmus Højlund er skadet og må vente nogle uger endnu, før han kan få debut for Manchester United. Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix
Angriberen Rasmus Højlund blev lørdag præsenteret som Manchester United-spiller på en femårig kontrakt.
Manchester United-manager Erik ten Hag kalder Rasmus Højlund for en "rigtig frontangriber", som tænker på at score mål.
Det siger ten Hag ifølge Manchester Evening News, efter at United lørdag præsenterede den danske angriber som ny spiller i klubben.
- Han er en rigtig frontangriber. Meget direkte mod målet, meget god til at presse, en fysisk tilstedeværelse, siger ten Hag.
- Jeg synes, at i balancen for dette hold havde vi brug for, ved siden af Marcus Rashford, endnu en spiller, som er direkte og kan score mål. Det er i hans hoved. Han vil score mål, siger manageren.
20-årige Højlund skifter til United efter blot én sæson i italienske Atalanta. Danskeren har fået en femårig kontrakt med option på yderligere en sæson.
Han kommer dog ikke i aktion lige med det samme. Højlund er således småskadet og ude "de næste uger".
Når han er spilleklar, forventer ten Hag sig en del af sin nye angriber. Ifølge ten Hag er Højlund en "sulten spiller, som vil score mål, vinde kampe og trofæer".
- Jeg tror, at hans potentiale er kæmpe. Nu er det først op til ham at undersøge det. Vi vil støtte ham, alle trænerne, holdet. De har ventet på en type som ham. De vil integrere ham i omklædningsrummet og på banen, de vil hjælpe ham, siger ten Hag.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde