Ten Hag sætter ord på fyring og sender dybfølt tak til United-fans
Erik ten Hag sikrede for under et halvt år siden Manchester United en FA Cup-titel. (Arkivfoto). Foto: Hannah Mckay/Reuters
Erik ten Hag havde drømt om at vinde flere trofæer med Manchester United. Men sådan skulle det ikke være.
Den tidligere Manchester United-træner Erik ten Hag har fredag for første gang sat ord på sin fyring tidligere på ugen.
I en udtalelse sender han særligt et dybfølt tak til Uniteds tilhængere og til den stemning, de skaber på hjemmebanen, Old Trafford.
- Tak for altid at være der for klubben. Om det er en kamp langt væk eller en svær kamp på Old Trafford, så har I ikke været til at ryste i jeres opbakning, siger han i en udtalelse på X via agentfirmaet SEG Football.
- Atmosfæren på Old Trafford har altid være elektrisk takket være jer. Det mærkede jeg så mange gange. Også på udebane, hvor det var fantastisk at høre United-sangene overtage modstandernes stadioner, lyder det.
Den 54-årige hollænder ærgrer sig også over, at hans tid i United er ovre.
- Min drøm var selvfølgelig at skaffe endnu flere trofæer til pokalhylden, men desværre er den drøm nu slut, siger han i udtalelsen.
Ten Hag vandt to trofæer som United-træner: FA Cup og Liga Cuppen.
FA Cup-titlen blev sikret for under et halvt år siden, da United den 25. maj besejrede lokalrivalerne fra Manchester City med 2-1 i finalen.
Erik ten Hag blev offentliggjort som ny United-træner i april 2022, og han tiltrådte officielt ved begyndelsen på 2022/2023-sæsonen.
I første sæson i Premier League blev det til en tredjeplads i ligaen, mens det i 2023/2024-sæsonen blev til en skuffende ottendeplads.
I den indeværende Premier League-sæson har United også haft svært ved at finde melodien. Klubben ligger på 14.-pladsen med 11 point i ni kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker