Tennis: Topspiller får nedsat dopingkarantæne
Foto: Adrian Dennis /Scanpix
Adrian Dennis /Scanpix
Den kroatiske tennisstjerne Marin Cilic har af den internationale sportsdomstol (CAS) fået nedsat sin dopingkarantæne fra ni til fire måneder.
Det meddeler det internationale tennisforbund (ITF).
Dermed kan 25-årige Cilic, der i øjeblikket er nummer 47 på verdensranglisten, spille tennis med det samme igen, og han er med i næste uges Paris Masters.
Cilic blev testet positiv for det forbudte stof nikethamide i maj, og ITF gav ham en karantæne på ni måneder med start fra 1. maj.
CAS har dog dateret karantænes start til 26. juni, og dermed udløber den 26. oktober, så han kan spille med ved turneringen i Paris.
Cilic har tidligere været oppe som nummer ni i verden, og han har hele tiden hævdet, at det forbudte stof kom i hans krop ved en fejl via nogle glukosetabeletter, der indeholdt stoffet. Det anede Cilic angiveligt ikke.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker