Tennisboss forsvarer wildcard til Sharapova
Maria Sharapova vender i denne uge tilbage til tennissporten efter en karantænestraf. Foto: /ritzau/Dennis Van Tine
/ritzau/Dennis Van Tine
Den russiske tennisstjerne Maria Sharapova er oplagt at tildele et wildcard til en turnering, mener WTA-chef.
Det er helt naturligt, at Maria Sharapova har fået et wildcard til tennisturneringen i Stuttgart i denne uge.
Det mener Steve Simon, der er chef i kvindernes tennisforbund WTA, efter at flere har rejst kritisk af beslutningen.
Kritikerne blandt hendes kolleger mener, at Sharapova, der har mistet sin placering på verdensranglisten, bør spille sig tilbage til toppen igennem mindre turneringer eller kvalifikation til hovedturneringer.
Sharapova, der vender tilbage efter en dopingkarantæne på 15 måneder, har mistet sin gode placering på verdensranglisten og kommer derfor ikke automatisk med i de store turneringer.
- Du er nødt til at kigge på, hvordan andre ligaer og arrangører har håndteret spillere, der vender tilbage, siger Simon til BBC Sport.
- De er vendt direkte tilbage til deres hold og er begyndt at spille med det samme, påpeger han.
Tennischefen mener, at Sharapova har udstået sin straf, og at et wildcard derfor er på sin plads for den tidligere verdensetter.
- Hun starter fra nul. Det kommer til at påvirke hendes seedning i store turneringer, så hun kommer stadig til at blive straffet i et stykke tid.
- Hvis du kigger på andre ligaer, så varer de fleste karantæner en halv eller hel sæson. Hun har været ude i halvandet år, siger Simon.
Sharapova, der har vundet fem grand slam-titler i karrieren, blev testet positiv for brug af meldonium i forbindelse med Australian Open i 2016.
Den tidligere verdensetter Kim Clijsters støtter beslutningen om at give Sharapova et wildcard.
- Jeg var skuffet og overrasket, da nyheden kom ud. Jeg har været på begge sider af spektret som turneringsdirektør og spiller.
- Og jeg synes ikke, at hun har brug for at blive straffet mere, siger Clijsters.
I første runde i Stuttgart skal Sharapova onsdag møde italieneren Roberta Vinci.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde