Tennisforbund: Drop al tennis for tiden
Forskellige hænder på en tennisbold kan lede til coronasmitte, mener læger. (Arkivfoto) Foto: Kim Hong-Ji/Reuters
Kim Hong-Ji/Reuters
Risikoen for coronasmitte får USA's tennisforbund til at fraråde alt tennisspil i øjeblikket.
En god tenniskamp mod sin ven kan være en fin måde at holde sig i form med de begrænsninger, som den hærgende coronavirus har tvunget mange lande ud i.
Det kan spilles udendørs, og man har masser af afstand til hinanden. Men det er måske ikke nok alligevel.
I hvert fald har Det Amerikanske Tennisforbund (Usta) nu frarådet alle former for tennisspil i landet.
- Baseret på anbefalingerne fra Covid-19-rådgiverne mener Usta, at vi for samfundets bedste skal tage en pause, fra at dyrke den sport vi elsker, lyder det fra forbundet ifølge Reuters.
- Selv om der ikke findes studier omhandlende tennis og Covid-19, så mener læger, der kan være en risiko for, at Covid-19 kan overføres, ved at man berører de samme tennisbolde, håndtag, netstolper og endda underlag.
Frygten, for at det kunne være sandt, får altså nu Usta til at fraråde alle at spille tennis, mens coronapandemien står på.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub