Caroline Wozniackis sejr ved WTA-turneringen China Open, som sender hende op på verdensranglistens førsteplads fra på mandag, er en af de største præstationer i dansk sport, mener formand for Dansk Tennis Forbund, Henrik Klitvad
- Det er helt fantastisk, at dansk tennis for første gang i historien har en verdensetter. Jeg oplever helt klart den præstation, Caroline har lavet som et af de største sportsresultater i 2010 i Danmark, siger formanden om, at Caroline Wozniacki bliver nummer et i verden.
Henrik Klitvad har fulgt Wozniackis lange vej til toppen og er meget imponeret over danskerens viljestyrke og benhårde træning for at nå sine mål.
- Caroline har i en meget ung alder vist og signaleret, at hun gerne ville være nummer et i verden. Med den målrettede indstilling, hun har haft til det både på og uden for banen, er det helt fantastisk og fortjent, at hun nu bliver belønnet for sine anstrengelser igennem hele sin karriere og frem til i dag, siger Henrik Klitvad.
Wozniackis præstation vil være med til at skabe endnu mere interesse for tennissporten herhjemme, forudser Henrik Klitvad.
- Der er slet ingen tvivl om, at Carolines resultater og eksponering i medierne gennem de seneste år betyder, at opmærksomheden omkring tennis får et kæmpe boost. Og jeg håber, at endnu flere unge og også ældre kan se idéen i at spille noget god tennis efter Wozniackis præstation.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet