Caroline Wozniacki var ikke sat ordentligt op til kampen mod Petra Kvitova, der ekspederede danskeren ud af Wimbledons fjerde runde med en sejr på 6-2 og 6-0.
Det vurderer formand ved Dansk Tennis Forbund, Henrik Klitvad, der overværede kampen fra tilskuerpladserne.
- Hun virkede ikke så motiveret. Det var som om, at hun ikke var sat ordentligt op til dette. Hun virkede ikke til at være klar, fastslår Henrik Klitvad.
- Hun plejer at have jernpsyke, og den var ikke til stede. Normalt kommer hun ud i nogle drabelige tresætskampe, når hun taber første sæt, siger formanden.
Henrik Klitvad mener ellers, at Wozniacki inden tennislektionen mod Kvitova har leveret et godt Wimbledon.
- Hun har spillet godt, men filmen knækker lidt i dag. Hun mangler lidt kampgejst. Desværre. Jeg er ked af, at hun ikke fik mere ud af det, fortæller Klitvad, der også var til stede, da Wozniacki i 2009 blev sendt ud i fjerde runde af Wimbledon af tyske Sabine Lisicki.
- Nu håber vi, at hun næste år kan komme i kvartfinalen og i finalen. Man vil jo altid gerne have mere end dette, siger han.
Tennisformanden havde på tribunen selskab af kulturminister, Per Stig Møller (K).
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde