Davis Cup-kaptajn Kenneth Carlsen havde på forhånd udråbt Bosnien-Hercegovina som favorit til at vinde denne weekends oprykningsfinale mod Danmark.
Men det var alligevel det danske hold, der i fredagens kampe imponerede mest, og holdet var tæt på en perfekt indledning på de fem kampe, som spilles i Hillerød.
Der står dog 1-1 efter to kampe og dermed er det stadig åbent, hvem der rykker op i Europa/Africa Group 1.
Frederik Løchte Nielsen vandt sin kamp mod Aldin Setkic i tre sæt med cifrene 6-4, 6-2, 6-3. Og også Martin Pedersen var imponerende tæt på at vinde sin kamp mod Amer Delic.
Delic spillede flot tennis i første sæt, og han vandt det også hurtigt og overlegent med 6-1.
Men det rystede ikke Martin Pedersen. Han fik overraskende fremtvunget en tiebreak i andet sæt. En tiebreak, der var tæt, men som i sidste ende endte med, at Pedersen fik udlignet til 1-1.
Tredje sæt blev ligeså tæt, men her var det blot Delic, der vandt tiebreaken.
I fjerde sæt var Martin Pedersen igen stærkest, og han vandt sættet med 6-4.
I femte sæt var Martin Pedersen foran med 3-2, inden favoritten Delic satte sig på spillet og vandt med 6-4 og altså kampen med 3-2.
Lørdag skal Frederik Løchte Nielsen og Thomas Kromann spille double mod Amer Delic og Ismar Gorcic, mens matchen afgøres søndag med de to sidste singler./ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde