Tenniskamp i Madrid fortsatte til tre om natten
Andy Murray, natten til torsdag i Madrid. Foto: Daniel Ochoa de Olza/AP/POLFOTO
Daniel Ochoa de Olza/AP/POLFOTO
Andy Murray og Philipp Kohlschreiber spillede til langt ud på natten. Først klokken tre var de færdige.
Det blev ikke bare sent, men meget sent før onsdagens kampe ved den store tennisturnering i Madrid var spillet til ende.
Først klokken tre natten til torsdag var spillet forbi, da den britiske stjerne Andy Murray havde gjort det af med tyske Philipp Kohlschreiber i anden runde.
Flere maratonkampe i løbet af onsdagen betød, at kampen mellem Murray og Kohlschreiber - der også mødtes mandag i finalen i München - først blev sat i gang lidt efter klokken et.
Murray vandt for anden gang i denne uge - denne gang med 6-4, 3-6 og 6-0 - over Kohlschreiber.
Briten får ikke lang tid til at komme sig, da han allerede torsdag står over for det spanske hjemmebanehåb Marcel Granollers. De to skal kæmpe om en plads i kvartfinalen.
Selv om det blev sent mellem Murray og Kohlschreiber, så er det ikke det seneste sluttidspunkt for en kamp på mændenes ATP-tour. I 2006 ved Japan Open spillede Benjamin Becker og Jiri Novak en kamp, der først sluttede 25 minutter over tre om natten.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet