Tennisketsjere uden strenge kan hjælpe badmintonspillere
Så sent som i søndags vandt Viktor Axelsen All England i herresingle, men nu må fynboen og hans landsmænd ikke træne i de danske badmintonhaller. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Oli Scarff/Ritzau Scanpix
For at holde træningen ved lige uden fjerbolde skal badmintonspillere bruge alternative redskaber.
Frem til 30. marts - som minimum - må hverken badmintonspillere eller andre danske atleter bruge indendørs træningsfaciliteter i Danmark.
Det står klart, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag fremlagde en række nye initiativer for at stoppe spredningen af coronavirus i Danmark.
Uden træning i badmintonhallerne eller fitnesscentre må de danske badmintonspillere tænke kreativt, påpeger sportschef i Badminton Danmark Jens Meibom.
- Vores træning er suspenderet frem til 30. marts foreløbig. Alle vores spillere har fået skræddersyede hjemmetræningsprogrammer fra vores fysiske træner i Team Danmark.
- De bruger de remedier, de har. Det er ligesom, hvis man er ude at rejse, og der ikke rigtigt er noget fitnessrum, der fungerer på hotellet. Så udfører man nogle alternative programmer med det, man har på hånden. For eksempel elastikker og egen vægt, siger han.
Badmintonketsjeren er ikke nødvendigvis det vigtigste træningsredskab i den næste periode.
- De skal stadig lave badmintonspecifikke øvelser. Man kan stadig stå og smashe med en squashketsjer eller tennisketsjer uden strenge for at belaste armen og udføre stemskridt for at belaste benene. Og det er vigtigt, at de fortsat udfører badmintonspecifikke øvelser, for ellers øges risikoen for at blive skadet markant, når de vender tilbage til badmintonbanen.
Danmarks Idrætsforbund deltog onsdag i et videomøde med Den Internationale Olympiske Komité (IOC), som endnu en gang gentog budskabet om, at OL skal afholdes til sommer i Tokyo.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker