Tenniskvinder scorer tv-aftale til tre milliarder
Samtlige singlekampe på WTA Touren vil fra 2017 blive lavet til tv, så fans bedre kan følge deres yndlinge.
WTA har tirsdag indgået en ny og forbedret aftale med tv-partneren Perform til en værdi af op mod 3,2 milliarder kroner.
Kvindernes tennisorganisation vil i den nye aftale, der løber fra 2017 til 2026, være garanteret en årlig indtjening på 210 millioner kroner. Derudover vil Perform investere et meget stort beløb i produktionen af tenniskampe.
Planen er, at Perform i fremtiden skal producere samtlige singlekampe plus semifinaler og finaler i double på WTA Touren, hvilket er omkring 2000 kampe årligt.
WTA's formand, Stacey Allaster, kalder den nye aftale en "gamechanger". Hun tilføjer, at fans i fremtiden vil få større mulighed for at følge de spillere, de har lyst til at følge.
Den nuværende tv-aftale er knapt så omfangsrig, da blot en tredjedel af kampene på WTA Touren bliver lavet til tv.
Perform slipper også med blot at betale det halve, altså 105 millioner kroner årligt, i den gældende aftale.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde