Tennislegender er klar til Frederik Løchte ved US Open
Den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen kommer på en overordentlig svær opgave sammen med sin amerikanske doublemakker, Eric Butorac, ved US Open.
Tirsdag spillede de sig selv videre til anden runde gennem en kneben sejr i tre sæt, og torsdag aften stod det så klart, at verdens bedste doublepar venter i næste runde.
De topseedede tvillinger Bob og Mike Bryan sejrede i deres første runde kamp med cifrene 7-6, 6-2 over argentinerne Federico Delbonis og Leonardo Mayer.
Bob og Mike Bryan, der suverænt topper verdensranglisten i double, har vundet hele 15 Grand Slam-titler sammen i herredouble. Herunder fire i US Open, hvor de tilmed stiller op som forsvarende mestre.
Dermed får Frederik Løchte svært ved at forfølge drømmen om sin anden Grand Slam-titel.
Han vandt Wimbledon i 2012 i konstellation med Jonathan Marray, men ved den lejlighed beviste Løchte og Marray faktisk, at de frygtede Bryan-brødre ikke er uovervindelige.
De sejrede i fire sæt, og Løchte må herigennem forsøge at finde optimisme forud for kampen i anden runde.
Det er endnu uvist, hvornår den skal spilles, men det bliver næppe før tidligst lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie