Tennispensionisten Kim Clijsters gør comeback næste år
Fire grand slam-titler er det blevet til for Kim Clijsters i løbet af den opdelte karriere. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Kim Clijsters stoppede sin tenniskarriere efter US Open i 2012. Nu planlægger hun et comeback.
Den tidligere verdensetter Kim Clijsters gør comeback på den største tennisscene.
Belgieren stoppede karrieren efter US Open i 2012, men brænder stadig for sporten, fortæller hun i et interview med WTA Insider Podcast.
- Kærligheden til sporten er der helt klart stadig. Spørgsmålet er, om jeg er i stand til at nå op på det niveau, jeg gerne vil være på, før jeg spiller på et højt niveau i en af de bedste sportsgrene for kvinder i verden.
- Jeg føler ikke, jeg skal bevise noget, men jeg vil gerne udfordre mig selv, og jeg vil være stærk igen. Det her er mit maraton. Det er her, hvor jeg siger: "Okay, lad os da prøve det", siger Clijsters i interviewet.
Clijsters blev professionel i 1997, og seks år senere spillede hun sig op på førstepladsen på verdensranglisten. Både i single og double.
Allerede som 23-årig stoppede hun imidlertid karrieren første gang på grund af skader og med ønsket om at stifte en familie.
To år senere gjorde hun gjorde hun comeback og spillede herefter sin første kamp i august 2009. Samme år vandt hun US Open efter en finalesejr over danske Caroline Wozniacki.
Siden vandt hun både Australian Open og US Open og nåede i alt op på fire grand slam-titler i single, før hun stoppede karrieren for anden gang.
Læg dertil to grand slam-triumfer i double i begyndelsen af karrieren.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde