Tennisspiller får bødestraf for at ramme dommer i øjet
Denis Shapovalov sendte søndag en tennisbold i retning mod dommer Arnaud Gabas, der blev ramt i øjet. Foto: AP/Justin Tang
AP/Justin Tang
Det Internationale Tennisforbund har givet den canadiske teenager Denis Shapovalov en bøde på 50.000 kroner.
Det koster den canadiske tennisspiller Denis Shapovalov 50.000 kroner, at han søndag tordnede en bold ind i øjet på en dommer.
Det Internationale Tennisforbund, ITF, har givet den 17-årige canadier en bøde på 7000 dollar efter søndagens episode i en Davis Cup-kamp mellem Storbritannien og Canada.
Shapovalov blev så frustreret over en dårlig returnering i et opgør mod briten Kyle Edmund, at han hev en bold op ad lommen og sendte den i retning af kampens dommer.
Uheldigvis ramte den dommeren i øjet, så han måtte på hospitalet. Shapovalov blev samtidig diskvalificeret, og Canada tabte dermed Davis Cup-kampen 3-2.
Udåden gik op for den canadiske teenager med det samme, og han har undskyldt gentagne gange.
Shapovalov havde allerede før mandagens bøde tilkendegivet, at han ville acceptere sin straf uanset, hvad den måtte være.
Kampens dommer Arnaud Gabas slap fra episoden med et hævet øje.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned