Tennisstjerne deler hadbeskeder efter US Open-nederlag
Sloane Stephens skriver, at hun blev bombarderet af hadefulde beskeder efter sit nederlag ved US Open forleden. Foto: Kena Betancur/Ritzau Scanpix
Kena Betancur/Ritzau Scanpix
Sloane Stephens giver på sin Instagram eksempler på racisme og trusler efter sin exit ved US Open.
Trusler om et ødelagt ben, håb om voldtægt, beskyldninger om matchfixing og åbenlys racisme.
Det er noget af indholdet af de hadbeskeder, som tennistjernen Sloane Stephens har delt i en story på sin Instagram efter sit nederlag til Angelique Kerber ved US Open.
Stephens, der vandt US Open i 2017 og var i finalen i French Open i 2018, skriver, at hun har modtaget mere end 2000 hadbeskeder efter nederlaget til Kerber.
- Det er så hårdt at læse beskeder som disse, men jeg poster nogle stykker, så I kan se, hvordan det er efter et nederlag, skriver Stephens og tilføjer en smiley med nedadvendt mundvige.
Stephens poster hovedsagligt positive budskaber på sin Instagram, men vil denne gang gerne vise bagsiden af medaljen.
- Denne type had er så udmattende og uden ende. Det bliver ikke snakket nok om det, men det er virkelig vanvittigt nederen, skriver Stephens og tilføjer:
- Jeg er glad for at have folk, der støtter mig. Jeg vælger de positive vibes frem for de negative.
- Jeg vælger at vise jer glæde her, men det er ikke altid smil og roser.
Tennisforbundet WTA har endnu ikke reageret på Sloane Stephens' story på Instagram.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie