Tennisstjerne fravælger amerikansk statsborgerskab
Naomi Osaka vandt søndag China Open, hvor hun slog Caroline Wozniacki ud i semifinalen. Foto: Noel Celis/Ritzau Scanpix
Noel Celis/Ritzau Scanpix
Naomi Osaka har fravalgt sit amerikanske statsborgerskab og vælger det japanske forud for OL i Tokyo i 2020.
Tennisprofilen Naomi Osaka giver afkald på sit amerikanske statsborgerskab og vælger det japanske forud for OL i Tokyo i 2020.
Det rapporterer den japanske radiostation NHK ifølge nyhedsbureauet AFP.
Osaka er født i Japan af sin japanske mor og har en haitisk far. Hun har boet i USA, siden hun var tre år.
Ifølge japansk lovgivning skal personer med dobbelt statsborgerskab vælge land, inden de fylder 22 år. Osaka fylder 22 år 16. oktober.
- Det giver mig en speciel følelse at forsøge at komme til OL og repræsentere Japan.
- Jeg tror, jeg vil være i stand til at putte flere af mine følelser ind i det ved at spille for landets stolthed, siger Osaka til NHK.
Hun blev den første japanske spiller til at vinde to grand slam-titler, efter at hun sidste år vandt US Open og i år triumferede i Australian Open.
Hun har tidligere ligget nummer et på verdensranglisten.
I starten af ugen rykkede hun en plads frem til sin nuværende tredjeplads på listen, efter at hun søndag vandt China Open, hvor hun slog Caroline Wozniacki ud i semifinalen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet