Tennisstjerne: Jeg blev forfulgt af stuepige
Tennisstjernen Andy Murray har oplevet at blive forfulgt af en stuepige på flere hoteller. Foto: AP/Andy Wong
AP/Andy Wong
En stuepige på et hotel sneg sig ind på Andy Murrays hotelværelse og forfulgte ham til andre turneringer.
Når man spiller tennis på et niveau som Andy Murray, så må man finde sig i en vis form for opmærksomhed.
For den britiske stjernespiller blev det dog en overgang for meget, da en hotelpige nærmest forfulgte ham.
Det er i hvert fald Andy Murrays opfattelse. Andy Murray berettede tirsdag om en episode, hvor en hotelpige fik adgang til stjernens hotelværelse og senere fulgte ham videre til mindst to andre tennisturneringer.
- Jeg havde skiltet "forstyr ikke" på døren, og hun kom ind og satte sig på min seng og begyndte at stryge min arm ved syvtiden om morgenen, da jeg sov, fortæller Andy Murray ifølge nyhedsbureauet AFP.
Verdensranglistens nummer to fortæller videre, at han spottede kvinden igen ved to lejligheder i forbindelse med tennisturneringer.
Det skete første gang på et hotel i Rotterdam og siden på et hotel i Barcelona.
- Jeg ved ikke, om det var en fan-ting, men det er en smule ekstremt. Men det skete altså, siger Andy Murray.
Andy Murray deltager i øjeblikket i China Open, hvor han i første runde besejrede Andreas Seppi 6-2, 7-5.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker