Tennisstjerne vil droppe grand slam-finale for fødsel
Andy Murray vil være til stede, når han snart bliver far, selv om det kan koste en Australian Open-finale.
Tennisstjernen Andy Murray er parat til at droppe ud af Australian Open før en eventuel finale for at overvære sit kommende barns fødsel.
Skottens kone, Kim Sears, er sat til at føde om en måned. Derfor er der en reel risiko for, at fødslen kan falde oveni finalen i årets første grand slam-turnering, som spilles fra 18. til 31. januar.
- Jeg tror, at jeg vil flyve hjem, siger Andy Murray om det mulige scenarie.
- Vi har talt om det, og det vil selvfølgelig være skuffende, hvis jeg havde bragt mig selv i den position, og at jeg så ikke spillede finalen.
- Men på den måde tror jeg, at det ville være mere skuffende at vinde Australian Open og ikke overvære barnets fødsel, mener verdensranglistens nummer to.
- Forhåbentlig falder det ikke oveni hinanden, tilføjer han.
28-årige Murray har allerede besluttet at tage en kort "barselsorlov", når hans kone har født.
- Det bliver en stor forandring, men jeg er meget spændt på det.
- Nu skal jeg spille tennis i nogle uger, og så tager jeg fri i februar for at bruge tiden med Kim, forklarer han.
En stor del af Andy Murrays nære familie befinder sig i tennisverdenen. Sidste år vandt han Davis Cup sammen med broren Jamie. Moren, Judy Murray, er træner for Storbritanniens Fed Cup-hold.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker