Tennistalent er nummer to i verden efter triumf i Paris
Holger Rune er nummer to på verdensranglisten for juniorer efter sin sejr i French Open. På kvindernes juniorrangliste er Clara Tauson fortsat nummer et. Foto: Anne Parker/Ritzau Scanpix
Anne Parker/Ritzau Scanpix
Holger Rune rykker seks placeringer frem på juniorernes verdensrangliste efter sin sejr i French Open.
Tennistalentet Holger Rune rykker op på andenpladsen på verdensranglisten for juniorer efter weekendens turneringssejr i French Open.
Den 16-årige dansker tager et hop på seks placeringer fra ottende- til andenpladsen på den rangliste, som Det Internationale Tennisforbund (ITF) har opdateret mandag.
Kun den et år ældre italiener Lorenzo Musetti er bedre end Holger Rune.
Dansk tennis er generelt godt placeret på ITF's juniorranglister, da Clara Tauson topper listen på kvindesiden.
Tauson vandt tidligere på året juniorrækken i Australian Open i Melbourne, men hun stod over French Open på grund af en skade. Til gengæld repræsenterede Holger Rune de danske farver i Paris på fornemmeste vis.
Teenageren kæmpede sig frem til finalen, hvor han tog karrierens største sejr, da amerikanske Toby Alex Kodat blev slået i tre sæt.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker