Terrorsikring af landsstævne
Arkivfoto fra tidligere landsstævne
Når tusindvis af deltagere til sommer tjekker ind til DGIs landsstævne, bliver der passet ekstra godt på dem.
Stævnet udfolder sig midt i Aalborg og Nørresundby, og derfor er det besluttet at lave terrorsikring, så en gerningsmand ikke kan pløje ind i en større folkemængde med en lastbil eksempelvis. Sådan som det skete i Berlin og Nice i fjor. Det skriver Nordjyske Stiftstidende fredag.
- Vi lever i et internationalt samfund, hvor vi må tænke aspektet med terror ind som et risikomoment, siger afdelingsleder Henrik Jess Jensen, Aalborg Kommune, der arrangerer landsstævnet sammen med DGI.
Også andre nordjyske begivenheder med mange mennesker på gader og stræder skærper sikkerheden. For eksempel Aalborg Karneval, der både står som arrangør af et stort børnekarneval og en karnevalsparade.
- Vi har vurderet, om der er nogle punkter i paraderne, hvor risikoen er større for, at der kan ske noget, og vi kigger også på, hvordan vi så kan sikre de punkter, fortæller talskvinde Mette Bugge til Nordjyske.
De konkrete tiltag har Aalborg Karneval ikke lagt sig fast på, og folkene bag karnevalet vil heller ikke gå for meget i detaljer.
- Jo mere, vi kan holde lukket i forhold til terrorberedskabet, jo bedre. Hvis vi går ud i medierne og sætter fem krydser, hvor vi fortæller, at her er der størst risiko for et angreb på paraden, øger vi jo også risikoen, siger Mette Bugge.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde