Terry melder sig klar til Chelsea-comeback
Den engelske landsholdsspiller John Terry er klar til at forstærke Chelseas forsvar, når Champions League-mestrene lørdag besøger Stoke i en svær udekamp i Premier League.
Terry har været henvist til tilskuerpladserne de seneste to måneder, efter at han pådrog sig en knæskade mod Liverpool i november.
Men torsdag gjorde han comeback på klubbens reservehold, og nu har manager Rafael Benitez taget ham med i truppen til kampen mod Stoke.
- Han spillede i går og var okay. Han har trænet i dag. Han er med i truppen, siger Rafael Benitez ifølge ESPN på en pressekonference fredag eftermiddag.
Benitez siger samtidig, at Terry næppe kommer til at starte på banen.
Chelsea kan ellers godt bruge lidt forstærkning i en periode, hvor resultaterne mildt sagt har været svingende.
Nok vandt holdet den seneste udekamp med hele 5-1 over Southampton, men på egen bane har Chelsea på en uge tabt til både Queens Park Rangers og Swansea.
Specielt mod det walisiske hold så London-klubbens forsvar skidt ud. Især Branislav Ivanovic, der nærmest egenhændigt forærede Michael Laudrups tropper begge mål i Swanseas 2-0-sejr.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned