John Terry blev fredag frataget anførerbindet for det engelske landshold, men forsvarsspilleren har på ingen måder mistet sine lederevner.
Det beviste Terry, da han søndag trådte i karakter som anfører for sit klubhold, Chelsea, der slog Arsenal 2-0 i Premier League.
Bagefter modtog Terry ros fra Chelsea-manager Carlo Ancelotti.
- Min anfører har en fantastisk attitude, og han gør det godt i alle kampe. Det er vigtigt for holdet at have dette lederskab. Han har altid kontrol over kampene og har en stærk psyke, siger Carlo Ancelotti.
- Jeg havde lyst til at omfavne ham efter kampen som tak for hans præstation. Er han den perfekte anfører? Ja, helt sikkert, fastslår Chelsea-manageren.
Ancelotti ønsker ikke at kommentere den beslutning, som Englands landstræner Fabio Capello traf fredag, hvor han fratog John Terry forpligtigelserne som landsholdsanfører.
Det skete efter en uge, hvor det er kommet frem, at John Terry har været sin kone utro med en af landsholdskammeraternes ekskæreste.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker