Det beretter den 31-årige midterforsvarer selv efter 2-1-sejren, der sendte Chelsea i semifinalerne, hvor Barcelona venter.
- Jeg kunne næsten ikke trække vejret, og brystkassen lukkede sig. Det var hårdt ude på banen, siger John Terry ifølge Reuters.
- Jeg ved endnu ikke, hvor lang tid jeg skal holde pause. Nu bliver jeg skannet, og så ser vi på det.
De to ribben brækkede ifølge Chelsea-anføreren allerede i udekampen mod Benfica for mere end en uge siden. Terry gennemførte den første kamp, og spillede også alle 90 minutter i sidste weekend mod Aston Villa i Premier League.
- Når man brækker et ribben, kan man ikke gøre noget ved det. Du kan ikke behandle det. Man skal bare vente på, at det heler, men jeg kan godt kæmpe mig gennem en kamp.
- Jeg tænkte, at det ville være okay at spille, men senere i anden halvleg blev det værre, og jeg kunne ikke trække vejret for at være helt ærlig.
- Det var meget svært. Jeg har aldrig følt sådan nogensinde, forklarer John Terry, der lod sig udskifte efter en times spil.
Nu glæder han sig over, at Chelsea står over for Barcelona i to spændende semifinaler.
- Det er meget godt gået, at vi nu er videre til den sjette semifinale på ni år, men vi vil gå hele vejen. Det bliver hårdt mod Barcelona, men vi spiller godt, mener anføreren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde