Fyringen skete efter en række dårlige resultater i den hjemlige liga og Champions League, men det er lige så høj grad spillernes skyld, mener Terry.
- Det er trist for André, at han uheldigvis fik skylden for det hele, for jeg tror, spillerne vil række hånden i vejret og indrømme, at vi helt enkelt ikke har været gode nok. Og vi har alle begået fejl, erkender Terry.
Chelsea-anføreren beder nu holdkammeraterne om at stå sammen og kæmpe endnu hårdere for succes i den resterende del af sæsonen og i lørdagens Premier League-kamp hjemme mod Stoke.
Nøjagtig som Chelsea gjorde i tirsdagens FA Cup-sejr ude over Birmingham fra den næstbedste engelske række, som var den første kamp med Roberto Di Matteo som midlertidig manager.
- Vi gav alt for ham (Villas-Boas), og for Robbie (Di Matteo) som er kommet ind og taget styringen og for Eddie (Newton), som også er hentet ind.
- Det er godt at have kendte ansigter, som kender klubben. Nu må vi vise, at vi vil slås for Chelsea-trøjen. Det er beskeden til gutterne inden kampen, understreger Terry.
I de seneste Chelsea-kampe har Terry siddet ude med en knæskade, men han regner med at kunne spille mod Stoke.
Roberto Di Matteo er forfremmet fra assistent til manager i resten af sæsonen, hvor målet er at slutte i top-4. I øjeblikket er Chelsea placeret på femtepladsen, tre point efter lokalrivalerne Arsenal.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker