Manchester City rejste sig flot efter nederlaget til Everton i forrige weekend, da holdet vandt 3-0 over Wigan mandag aften. Dermed fastholder klubben sin nuværende femteplads i Premier League, to point efter Tottenham på den fjerdeplads, der giver adgang til næste års Champions League-kvalifikation.
Og selv om Manchester City har et hårdt slutprogram, hvor holdet både render ind i Manchester United, Arsenal og Tottenham, så tror manager Roberto Mancini stadig på, at det kan lykkes at slutte i top-4.
- Vi ved, at vi har en god chance for at blive nummer fire, og vi ved, at vi nok kommer til at slås med Tottenham og Liverpool om det. Men det kræver, at vi forbedrer vores spil, og at vi vinder de næste kampe, siger Mancini.
Manchester City imponerede ikke just spillemæssigt mod Wigan, og sejren skyldtes i høj grad også en enkelt person, nemlig argentineren Carlos Tévez.
Den tidligere Manchester United-angriber lavede alle de lyseblås tre mål i kampen, endda inden for 13 minutter
Hans vigtighed for holdet kan aflæses i statistikken over de 21 mål, han har scoret i de seneste 19 kampe. For Manchester City har faktisk vundet hver gang, at Tevez har lavet mål i Premier League.
- Derfor håber jeg selvfølgelig også, at han scorer i de næste syv kampe, siger en kæk og optimistisk Roberto Mancini.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker